Speakers




Nicolaj Sand Rasmussen

23-årige Nicolaj Sand Rasmussen er definition af en dedikeret iværksætter. Født og opvokset i Nakskov på Lolland, har Nicolaj allerede fra en tidlig alder, kunnet mærke sit indre iværksætter-gen.

Ved konstant at presse sine egne grænser, har Nicolaj bl.a. brugt et år af sit liv i Berlin, været en tur i Den Kongelige Livgarde, afsluttet Handelsskolen i 2012 samt opstartet adskillige virksomheder siden han var 18 år gammel.

Nicolaj driver lige nu virksomheden MEPTEK

Martin Øhrskov Trane

Bodypump, CxWorx & Grit instruktør, pædagog studerende, personlig træner og iværksætter. Bare nogle af de ting, som 23-årige Martin Trane fra Falster kan skrive på CV’et.

Til trods for sin unge alder, har Martin igennem de sidste 6 år hjulpet alt lige fra sportsudøvere til studerende med, at få de bedste ud af deres krop og sind.

Med en masse pædagogiske hjælpemidler, giver Martin sine kunder muligheden for, at blive mere bevidste om egne grænser og mål. Herudover bruger han massere af tid og energi på nye og spændende projekter i både ind-og udland.

Martin driver lige nu virksomheden F.A.A.S.T (Fitness as a special tool).







Alexander Juul Jakobsen

I en tidlig alder fandt Alexander sig hurtigt sig hjemme bag en computerskærm, og har siden da haft svært ved at slippe elektronikken. Fra det Tekniske Gymnasie i Nykøbing, til at blive uddannet Multimediedesigner kunne Alexander allerede i slutningen af sin uddannelse kalde sig iværksætter.

Med dygtige mentorer i ryggen, fik han muligheden for at starte et selvstændigt webbureau på benene, og smagen for iværksætteri stoppede bestemt ikke der. Siden da, har Alexander fokuseret på at hjælpe andre iværksættere med at komme i gang, ved at dele ud af sin viden og erfaring.

Alexander driver lige nu virksomheden Brandweb.

Jakob Friis

Jakob Friis er det seneste skud på stammen i “Ung & iværksætter”-familien. Jakob besidder et ambitionsniveau mange kun kunne drømme om at have. Ved siden af at drive egen virksomhed, er han mentor i Ungdommens Røde Kors, studiemedhjælper og bestyrelsesmedlem på Professionshøjskolen Absalon. Og ja, det er alt sammen mens han tager sin Bachelor i Leisure Management fra selv samme skole. Jakob har også en stor interesse i aktier og har handlede aktier siden han var blot 17 år gammel.

Jakob brugte en del af sine ungdomsår i bl.a. Thailand, hvor han stadig vender tilbage og i ny og næ holder taler på vegne af Meptek, om præsentationsteknikker og kropssprog.

På studiet i Nykøbing Falster fandt han sin forretningspartner, Nicolaj Sand Rasmussen. Sammen driver de virksomheden Meptek.